Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Aftenens jazzmusikere sprudler på trods af, at to af dem har oplevet krigens rædsler på nærmeste hånd.

Når Den Blå Planet for sjette gang lægger til kaj på vores jazzrejse, så er det midt i et af verdens mange brændpunkter. Krig, voldsudgydelser og menneskelig tragedie er desværre noget, som stadig plager menneskeheden; og ikke mindst her spiller musikken og dens healende kraft en vigtig rolle.

Den danske kontrabassist og jazzmusiker Kenneth Dahl Knudsen har sat den syriske Oud spiller Wassim Mukdad og den israelsk/palæstinensiske vokalist Eden Cami i stævne til et musikalsk møde mellem arabisk musik, jødisk musik og originale sange bygget på improvisationskulturen – et møde, der handler om langt mere end blot musik, karriere og penge: der er lige frem hele folkeslags overlevelse og chance for et værdigt liv på spil her. Som jazzen bygger sin sprudlende glæde på århundreders undertrykkelse og overgreb på den afrikansk-amerikanske befolkning, så vil vi denne aften møde en livskraftig og håbefuld musik spillet af musikere, der har haft vor tids krige og overgreb på nærmeste hold. Musikken har betydning – Velkommen til jazz på Den Blå Planet!

Musikere
Kenneth Dahl Knudsen, kontrabas
Wassim Mukdad, oud
Eden Cami, vokal

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet 2017

Oplysninger