Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Tag på en jazzrejse til USA, Brasilien og Skandinavien og oplev dybtfølte toner

Denne aften er det tid til at nyde et jazzmusikalsk stævnemøde af højeste karat, der trækker på en kærlighed til vidt forskellige udtryk fra både USA, Brasilien, Sverige og Danmark. Christina von Bülow har igennem en menneskealder haft Pelle von Bülow og Jens Skou Olsen ved sin side; Pelle er i bogstaveligste forstand vokset op med Christinas og Jens’ swingende toner, lige fra han lå i babylift ved siden af scenen, mens musikken spillede – og Jens har lagt bunden under Christinas melodiske improvisationer i mere end 30 år.

Denne trio udtrykker sig gennem en næsten telepatisk kontakt; sange, rytmer, melodier og improvisationer begaver hinanden i en grad, der gør det umuligt – og unødvendigt – for os at skelne! Gruppens udtryk er på en og samme gang virtuost og så dog stadig helt nede på jorden. Bassisten Hugo Rasmussen beskrev det en gang som “Menneskemusik”, og det er lige, hvad det er. Swingende, poetisk, dybtfølt, vemodigt og fuld af humør.

Velkommen til en hed jazzaften på Den Blå Planet!

Musikere
Christina von Bülow, altsaxofon
Pelle von Bülow, guitar
Jens Skou Olsen, kontrabas

 

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet 2017

Oplysninger