Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Til årets sidste jazzkoncert vender vi blikket mod den danske jazz-fauna og byder velkommen til Sophisticated Ladies.

På Den Blå Planets sidste stop i jazz-verdensomsejlingen vender vi blikket hjemad mod en dansk jazzinstitution: Pianisten Marie-Louise Schmidt, bassisten Helle Marstrand og trommeslageren Benita Haastrup og orkestret Sophisticated Ladies. Netop i år fejrer orkestret sit 30 års jubilæum, og det markeres med en CD udgivelse, hvor trioen vender tilbage til sit musikalske udgangspunkt i fortolkninger af danske melodier og deres originale bud på den danske tone.

Sophisticated Ladies har i tre årtier turneret verden rundt, og de har i disse mange kulturmøder opnået en dyb forståelse af, hvilket musikalsk og kunstnerisk potentiale mødet mellem jazz og dansk musik rummer; og vi kan vente os en koncert denne aften, som både sprudler og maner til eftertænksomhed. Som kun få kan gøre det, så kan trioen spille med det danske vejrs mangfoldighed og uforudsigelighed – sol og varme det ene øjeblik, skyer og storm det næste øjeblik og et helt specielt lys, der fortæller os, at vi er hjemme. Velkommen til en dansk jazzaften på Den Blå Planet!

Musikere
Marie-Louise Schmidt, klaver
Helle Marstrand, kontrabas
Benita Haastrup, trommer & percussion

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet 2017

 

Oplysninger