Jazz: Tomas Franck

Jazz: Tomas Franck

Bliv opmuntret af varme jazztoner, der går lige i hjertet.

Tenorsaxofonisten Tomas Franck er en gigant på den danske jazzscene og et anerkendt navn udenfor landets grænser. Ikke mindst i Sverige, hvorfra han som ung flyttede til DK for at starte sin karriere – og det er ikke gået stille for sig! Med sin store, varme tone og rigt fabulerende spil skaber Tomas et magisk rum, som har præget den danske jazzscene og ikke mindst givet plads til alle, der ville være med!

Lineup
Tomas Franck: tenorsaxofon
Jens Skou Olsen: kontrabas
Anders Provis: trommer

Tomas var tidligt i karrieren med i Danmarks Radios Big band og har siden optrådt som solist, samt som sideman, bl.a. med Pat Metheny og Roy Haynes, da sidstnævnte i 1994 modtog den fornemme Jazzpar pris. Tomas har desuden udgivet 3 albums på det anerkendte amerikanske pladeselskab Criss Cross.

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i TANG Bistro & Café og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Oplysninger