Jazz: Nikolaj Hess

Jazz: Nikolaj Hess

Oplev varme jazzstrømme på en kold vinteraften

Nikolaj Hess er en af dansk jazz’ fremmeste instrumentalister og stilskabere og tilmed en fornem verdensambassadør for det kolde nord. Musikalske udtryk, stemninger og rytmer fra hele verden mødes i hans spil, og bringer varme strømme i akvariet på en kold vinteraften.

Nikolaj har gennem snart en menneskealder fået talløse sale, klubber og kirker til at gløde i en lykkelig forening af melodi, harmoni og uafrystelige rytmer – af tradition og nytænkning i skøn forening – af Europa og Afrika og alt ind imellem…

Lineup
Nikolaj Hess: klaver
Jens Skou Olsen: kontrabas
Mikkel Hess: trommer.

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i TANG Bistro & Café og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Oplysninger