Jacques Cousteau - verdens største havformidler

Jacques Cousteau - verdens største havformidler

Er det en fugl? Er det et fly? Nej, det er Jacques Cousteau! 11. juni fejrer vi ham med røde huer, foredrag og gode historier.

Den 11. juni ville Jacques Cousteau være fyldt 107 år, og Den Blå Planet fejrer hans fødselsdag med røde huer og gode historier.

Jacques Cousteau var med til at udvikle Scuba-teknologien, han var med til at rydde undervandsminer efter Anden Verdenskrig, og han var en af pionererne inden for undervandsarkæologi. Mest kendt er han dog for sin formidling af livet i verdens have.

Og i år er franskmanden mere aktuel end sædvanlig grundet Jérome Salles filmatisering af ”Commandant Cousteaus” eventyrlige liv.

Det markerer vi, når Daniel Flendt Dreesen, Den Blå Planets programansvarlige, leverer et særligt foredrag om Cousteaus liv og eftermæle på dagen klokken 11.30.

Og hvad kan man så lære af det? ”Il faut aller voir”, som Cousteau ville sige. Det må man selv tage af sted for at se.

Guldpalme-vinder

Som den første nogensinde – og kun den anden i alt – vandt han i 1956 Guldpalmerne for en dokumentar-film. Den Tavse Verden, baseret på hans bog af samme navn, slog hans navn fast i den brede offentlighed, og han fortsatte livet igennem med at formidle om det fascinerende og hemmelige liv i verdens oceaner.

I 1960’erne eksperimenterede han også med undervandskolonier, hvor såkaldte aquanauter kunne leve og arbejde i flere uger ad gangen.

Nysgerrig miljøforkæmper

Med sin karakteristiske røde hue blev Cousteau et symbol på nysgerrighed, opdagelse og i de senere år også miljøbevarelse. Han var således afgørende for at få indført et forbud mod hvalfangst og var med til at standse den franske regerings planer om at dumpe atomaffald i havet.

Den Blå Planet hylder de seneste 100 års største havformidler og udnævner i dagens anledning alle fortællere til Jacques Kustoder.

Bienvenue!

 

Videoen viser, hvordan vi ansatte på Den Blå Planet fejrer Cousteau med røde huer, som han havde for vane at gå med.

 

 

Oplysninger