Hold fest med havoddere

Den 2. oktober fejrer dyrepasserne, at vi i et år har kunne opleve havoddere på Den Blå Planet.

Havoddernes første år

Det var et utroligt eventyr, der begyndte for et år siden, da chefdyrepasser Lars Skou Olsen og Sebastian Klein ankom til København i chartret privatfly med havoddere i lasten.
Se hvordan havodderne ankom til Den Blå Planet

I de efterfølgende dage vågede dyrepasserne over havodderne nat og dag. Havodderne skulle spise hver anden time. Og hvis der er noget, som stadig kendetegner havodderne, så er det en god appetit.

Kom og fejr havodderne

Fra kl. 10-15 holder dyrepasserne åbent hus i havodderanlægget. Sæt dine ben i et område, hvor gæster normalt ikke har adgang og se, hvordan anlægget ser ud bagved.

Træning af havodderen Plaske

Klokken 11.00 kan du opleve den frække og ivrige maskot Plaskes nye børneteatershow.
Video: Havodderen Plaske er landet på Den Blå Planet

Dyrepassernes gave til havodderne

Kl. 12.00 vil der være en særlig fodring, hvor dyrepasserne fortæller, om året der gik med havodderne. Oplev Mojoe og Agnes reaktion, når dyrepasserne giver dem en gave. Vi kan allerede afsløre, at det er en stor islagkage-havodder-special-edition. For er der noget havoddere elsker udover mad, så er det is. Det seneste år har havodderne fået, og hold nu fast, 25.000 kg isterninger.

HavodderSå meget har havodderne spist på et år:

• Havodderne har tilsammen spist 3.500 kg foder (Agnes 1606 kg. Mojoe 1825 kg.)
• Agnes har taget 2,7 kg på. Mojoe har taget 2,5 kg på.
• De har spist foder for cirka 200.000 kr.
• De er blevet fodret 2700 gange

 

 

Oplysninger