Fridykning - en nøgle til indre ro

Fridykning - en nøgle til indre ro

En af verdens bedste fridykkere, danske Jesper Stechmann, demonstrerer sine utrolige evner i Den Blå Planets Oceantank og giver et plaskvådt foredrag.

Hvordan dykker man 102 meter ned i havet – og tilbage igen – på blot en enkelt vejrtrækning? Det lyder helt umuligt, men for Jesper Stechmann er det næsten blevet hverdag.

Jesper bor nemlig på Malta, hvor han i Middelhavets lune vand har kunnet træne til utallige medaljer ved både DM og VM. Det kræver både disciplin og teknik at opnå sådanne resultater, men Jespers metode fungerer ikke kun til fridykning. Den kan også bruges af landkrabber, der ønsker en større grad af fokus og indre ro i deres liv.

Så hold vejret og kom og mød Jesper – både som menneskelig fisk blandt hajer og rokker og som en læremester i fridykning, der vil dele sine 15 års erfaringer med at tilpasse sig vandets element.

Oplysninger