Fra Kenya til Kastrup

Fra Kenya til Kastrup

Hvordan flytter man tropiske havdyr over kontinenter?

Først skal de fanges, pakkes og registreres. Så skal de sendes, hentes, tælles, flyttes, akklimatiseres og afstresses og så er fisk fra fjerne lande klar til at flytte i udstillingsakvarierne på Den Blå Planet.

Verdens føste offentlige akvarium “The Fish House” åbnede i London i 1853, og selvom der er sket meget siden ift. at fragte fisk fra hav til akvarium, er der stadig udfordringer, specielt med saltvandsfisk.

Kom og hør dyrepasser Stella Jørgensen fortælle om hele processen, når der skal transporteres tropiske saltvandsfisk til nordens største akvarium.

Om Stella Jørgensen

Stella Jørgensen er uddannet dyrepasser fra Den Blå Planet. I forbindelse med hendes speciale om “akklimatisering efter længerevarende transport af saltvandsfisk fra Kenya” tog Stella til Kenya Tropical Sealife, for at følge hele den lange vej for nyankomne fisk.

Medbring en ven med dit årskort

Foredraget foregår ved Oceanet, Den Blå Planet 4,1 mio. liter store akvarium og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Oplysninger