Et arbejdsliv på iskanten

Et arbejdsliv på iskanten

Kom med til den 76° breddegrad i det vilde Arktis med eventyrer og biolog Cecilia Vanman

Havpattedyrsbiolog og ekspeditionsleder, Cecilia Vanman, gæster Den Blå Planet med et særligt foredrag om det vilde Arktis, og tager os med bag scenen på en filmekspedition og holdets jagt på hvalrosser, hvidhvaler, isbjørne og narhvaler.

Cecilia formidler levende og engageret, og publikum er med hele vejen, når havisen knager faretruende under flyets landingsstel, og stormbølgerne vælter ind over forsyningsskibets stævn. De spændende rejseanekdoter bliver akkompagneret af smukke fotos.

Cecilia er den første danske kvinde, der er blevet optaget i The Explorer’s Club, en af verdens mest prestigefyldte klubber for videnskabsfolk og opdagelsesrejsende, og ved, gennem sit virke som journalist, hvordan fortællingen bliver ligeså klar og glimtende som nyfalden sne.

Medbring en ven med dit årskort

Foredraget vil foregå foran den enorme Oceantank og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du og en ven komme ind gratis. Der er begrænset antal pladser, der fordeles efter først til mølle princippet.

Køb årskort.

Oplysninger