Blå Nørd show til kulturnat i Ishøj Bycenter

Blå Nørd show til kulturnat i Ishøj Bycenter

Den Blå Planets nørder går eksplosivt til værks, når de udfordrer videnskaben bag de mest ekstreme temperaturer i verden.

Blå Nørd sceneshow

Fredag den 4. november er der Blå Nørd vandshow i Ishøj By Center. Den Blå Planets nørder går eksplosivt til værks, når de udfordrer videnskaben bag de mest ekstreme temperaturer i verden. Kom og hør om vands fantastiske egenskaber og om, hvordan havet kan tage mange former. Havet består ikke blot af vand, men is og masser af luft – derfor leger de Blå Nørder med alle tilstandsformer.

Et eksempel på en af historierne: For at modstå Alaskas hårde vintre har havoddere verdens tætteste pels. Mennesker har omkring 100.000 hår på hele hovedet – havoddere har det samme antal på kun en kvadratcentimeter, så det er rigtig mange hår. Men fisk har jo ikke hår, så hvordan holder de varmen i Grønlands iskolde vande?

Kom forbi hvis du tør – og mød levende fisk fra Den Blå Planet

Den Blå Planet vil stå med rullende akvarier med både fisk fra Danmark og den eksotiske doktorfisk fra Tyrkiet. Her er der mulighed for at komme helt tæt på masser af fisk og røre dem alle.

Oplysninger