Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Måske er det ikke tilfældigt, at Mads rimer på jazz, for Mads Hyhne spiller eminent jazzmusikkens egentlige basinstrument, trækbasunen - og det er i fuld længde.

Trækbasunen er jazzmusikkens egentlige bas-instrument, der helt tilbage i starten af 1900’tallet sørgede for at lægge bunden i musikken. Siddende bagerst på hestetrukne bandwagons kunne “tailgate” basunisterne få plads til at hive trækket ud i fuld længde og spille denne helt specielle blanding af de dybeste bastoner og de smukkeste blues’ede tenorindsatser i melodien. Basunisten Mads Hyhne brænder for at få musikken ud i verden overalt lige fra de mindste flækker til de største koncerthuse; hvor der er mennesker, er der også jazz, og denne aften vil Mads sørge for, at selv fiskene oplever Den Blå Planet blive ekstra blå!

Med sig har han to af dansk jazz unge løver, bassisten Richard Andersson og trommeslageren Emanuele Maniscalco, og sammen deler de kærligheden til jazzen som en ærlig folkemusik. Her er der albuerum til både høj og lav, og på Den Blå Planet kender musikken ingen grænser!

Musikere
Mads Hyhne, trækbasun
Richard Andersson, bas
Emanuele Maniscalco, trommer

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Køb årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet

Oplysninger