Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Oplev jazz, der swinger, berører, udfordrer og ægger

Jazz har verdensrekorden i smittefarlighed! På blot et par år i begyndelsen af 1900-tallet nåede jazzen at smitte hele verden med sin vidunderlige blanding af dybde, glæde, smerte og løssluppenhed. Og siden har jazzen været et internationalt sprog. Denne aften skal vi møde et samarbejde mellem den amerikanske saxofonist Bob Rockwell og en af Danmarks absolut mest sammentømrede trioer: Jan Kaspersen på klaver, Peter Danstrup på bas og Ole Rømer på trommer.

Musikere
Bob Rockwell
Jan Kaspersen
Peter Danstrup
Ole Rømer

Sammen vil disse fire kunstnere sætte hinanden og os stævne omkring jazz, der swinger, berører, udfordrer og ægger. De fire har opnået et mesterskab i netop dette – og vær klar til… ligefrem at opleve noget!

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i TANG Bistro & Café og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Se 10 gode grunde til at vælge årskort.

Oplysninger