Blå Mandags Jazz

Blå Mandags Jazz

Ole “Fessor” Lindgren er med sine 77 år en levende legende, der om nogen ved, hvad han spiller om.

Denne aftens trio er et generationsmøde mellem tre af de stærkeste stemmer i dansk jazz. Koncerten byder på sprællevende og dybtfølt legendejazz med hjerte og smerte; en musik, der favner hele vores menneskelighed lige fra den overstadige glæde til blues’ens spirende håb midt i fortvivlelsen. Den hedengangne basgigant Hugo Rasmussen kaldte en gang denne form for jazzmusik for “menneskemusik”, og det er netop, hvad vi kan få lov til at opleve på Den Blå Planet.

Ole “Fessor” Lindgren er med sine 77 år en levende legende, der om nogen ved, hvad han spiller om. Og hans to lærlinge har gennem årtier lyttet og lært, og aldersforskellen til trods er det derfor tre ligemænd, der improviserer og synger sammen og skaber faretruende jazzbølgegang på Den Blå Planet!

Musikere
Ole “Fessor” Lindgreen, basun
Peter Marrott, trompet
Lennart Ginman, kontrabas

Medbring en ven med dit årskort

Koncerten vil foregå i Spisestedet ØST og er gratis, når indgangen er betalt. Har du årskort, kan du tage en ven med gratis. Læs mere om årskort.

Om Jazz på Den Blå Planet

Oplysninger