Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Vind et klassebesøg på Den Blå Planet

Vind et klassebesøg på Den Blå Planet

Deltag i konkurrencen på 'De Blå Hajmyter' for 6.-10. klasser og vind et klassebesøg med undervisning på Den Blå Planet. Deltag inden d. 31. december 2016.

De Blå Hajmyter er et digitalt undervisningsforløb udviklet af Den Blå Planet. Det er en hjemmeside, hvor dine elever bliver stillet til opgave at gå i dybden med myter om hajer. De skal være kritiske og forholde sig til forskellige kilder. Resultatet er elevernes egne filmproduktioner, hvor de formidler resultatet af deres research.

Har dine elever lavet en film, der er godt formidlet, har nogle smukke optagelser, en sjov vinkel eller noget helt fjerde, kan I nu vinde et besøg på Den Blå Planet for hele jeres klasse! Besøget indebærer undervisningsforløbet ‘Alverdens hajer’ (niveau: 5.-10. klasser), hvor I kan komme helt tæt på hajer.

Eleverne skal uploade deres film i det sidste trin på De Blå Hajmyter inden d. 31. december 2016, så deltager de automatisk i konkurrencen. Vinderen får besked i starten af januar 2017.

Læs lærervejledning og hvordan I kan bruge undervisningsforløbet hjemme på skolen her.

 

NB! Før videoerne bliver publiceret, gennemses og godkendes de af ansatte fra Den Blå Planet.