Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Skoletjenestens hajer har fået unger!

Her før påske er der kommet to koralrødhajunger i Skoletjenesten.

Det er første gang, det er sket på Den Blå Planet, at koralrødhajerne yngler, så selvom koralrødhajer har formeret sig andre steder i fangenskab før, kan vi vist godt kalde det en planet-sensation!

Koralrødhajer er en lille hajart på op til 70 cm, og det én af de hajarter, der lægger æg. Hunnen lægger gerne to af gangen, og det tager ca. 3 måneder før ungen er klar til at komme ud af ægget. Nu kan I følge med i, hvordan hajungen udvikler sig i videoen her.

Før hajerne i Skoletjenesten begyndte at formere sig, fik vi hajer fra andre akvarier. Men det behøver vi måske ikke længere.

Om ca. et halvt år er hajungerne blevet så store, at elever kan møde dem helt tæt på i Skoletjenesten og blive meget klogere på hajer i undervisningsforløbet ‘Alverdens hajer’. Læs mere om undervisningsforløbet her.

Kan I ikke få nok af hajer?

Hvis I vil gå endnu mere i dybden med hajer, kan I også få testet jeres viden om hajer i det gratis digitale undervisningsforløb De Blå Hajmyter. Læs mere om det her.