Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Specialklasser

Som specialklasse kan I besøge os helt på egen hånd eller bestille undervisning i Skoletjenesten.

Besøg på egen hånd

I kan vælge at besøge Den Blå Planet, Danmarks Akvarium på egen hånd. I løbet af besøget kan I opleve fodringer og andre aktiviteter. I rørebassinet kan eleverne trykke en krabbe i kloen og mærke fladfiskens ru hud.

Besøg med undervisning

Vi har udviklet særlige undervisningstilbud til specialklasseelever med kognitive og/eller emotionelle udfordringer såsom ADHD eller autisme.

Elever med bevægelseshandicap eller udviklingshæmmede kan også benytte sig af tilbuddene.

Undervisningen varer op til 50 minutter og er bygget op efter faglige mål og begreber. Vi justerer naturligvis de faglige mål efter klassens niveau.

Hvis I primært har oplevelsesmæssige eller sansemæssige mål for jeres ekskursion, anbefaler vi, at I besøger os på egen hånd.

Er I en modtageklasse?

Som modtageklasse eller velkomstklasse kan I også besøge Den Blå Planet. Hvis I ønsker undervisning anbefaler vi, at I kontakter Skoletjenesten, så vi kan vejlede jer til, at I får det bedst mulige besøg.

Kontakt os pr. mail på skoletjenesten@denblaaplanet.dk eller telefonisk på 44 22 22 44 mellem kl. 14.00-15.00 i hverdage uden for ferierne.

Sådan gør du, når du vil bestille besøg

Uanset om du vil besøge Den Blå Planet, Danmarks Akvarium med eller uden undervisning, skal du altid bestille besøget i vores bookingportal.

 

Undervisningstilbud:

Farveskifte hos fladfisk

Hvorfor skjuler dyrene sig? Kan fisk skifte farve? Gennem forsøg med fladfisk får eleverne erfaring med begrebet camouflage.

Læs mere...

Målgruppe: Specialklasser, niveau 0. – 3. kl.
Varighed: 50 minutter.
Periode: alle dage
Maks. deltagerantal: 20 elever

Gå til bookingportalen.

 

Æd, eller bliv ædt

Hvad gør dyrene for ikke at blive opdaget? Hvordan ser de ud og hvordan føles de? Eleverne undersøger dyrs forskellige strategier for ikke at blive ædt.

Læs mere...

Målgruppe: Specialklasser, niveau 4. – 6. kl.
Varighed: 50 minutter.
Periode: alle dage
Maks. deltagerantal: 20 elever

Gå til bookingportalen.

 

Sortering af havdyr

Hvem er mennesket nærmest beslægtet med – en krabbe eller et søpindsvin? Hvordan kan vi vurdere slægtskab mellem dyrene? Hvad er forskellen på en søanemone og en søstjerne?

Læs mere...

Målgruppe: Specialklasser, niveau 7. – 10. kl.
Varighed: 50 minutter.
Periode: alle dage
Maks. deltagerantal: 20 elever

Gå til bookingportalen.