Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Grundskoler

Vi tilbyder engagerende naturfaglig undervisning med fokus på sanselige oplevelser og faglige begreber.

Undervisningen for grundskoler er gratis, når der er betalt entré til Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

Læs mere om tilbud til:

Læs mere om adgangsforhold og vilkår.

Tip til det gode besøg

Husk, undervisningen starter på det planlagte tidspunkt, så det kan være nødvendigt at beregne lidt tid til at stå i kø for at komme ind.

Husk, at have delt klassen i mindre grupper med ca. 4 elever i hver.

Husk, der ikke er spisepause i undervisningsforløbet, så måske skal I spise inden, I skal have undervisning.

Husk, at give eleverne tid til at opleve akvarierene på egen hånd. Hvis det er praktisk muligt anbefaler vi, at I ser akvariet, før I har undervisning. Den Blå Planet åbner dog først kl. 10.00, så har I undervisning kl. 9.00 eller 9.30, kan I ikke komme ind før undervisningen starter.

Husk, at I kan spise medbragt mad udenfor eller indenfor i picnicrummet.

 

Tag hele skolen med på Den Blå Planet

Skal hele skolen eller en stor del af eleverne på en udflugt med et fagligt indhold? Hvis I er mellem 100-250 elever, kan I som noget nyt booke en særlig fodring af fiskene i Den Blå Planets oceanakvarium, inden akvariet åbner for andre gæster.

Hvad kan I opleve på et akvarium? Hvilke observationer kan I lave i akvarierne? Hvordan kan I arbejde med videnskabelig metode under et besøg på egen hånd på Den Blå Planet? Med udgangspunkt i fodringen af fiskene i oceanakvariet, bliver eleverne introduceret til, hvordan man kan bruge observationer af dyrene på Den Blå Planet som videnskabelig metode.

Fodringen har et fagligt fokus og lægger op til at eleverne arbejder videre med det gratis undervisningsmateriale, som ligger på hjemmesiden. Materialet henvender sig til 1.-10. klasser og I vælger selv, hvilket materiale I vil arbejde med. Læs mere her.

Målgruppe: 1.-10. klasse
Tidspunkt: kl. 9.30
Varighed: 30 minutter
Periode: Tirsdag, onsdag, torsdag eller fredag
Deltagerantal: Min. 100 elever, maks. 250 elever

Tilmelding: BEMÆRK! Tilmelding til denne aktivitet kan ikke foretages gennem bookingportalen! Send i stedet for en mail til skoletjenesten@denblaaplanet.dk.
Her skal du oplyse:

  • Ønsket dato for foredraget
  • Navn og postadresse på skolen
  • Lærerens navn og mobiltelefonnummer
  • Klassetrin/årgang
  • Antal elever og lærere