Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed

Generelle handelsbetingelser

Disse handelsbetingelser finder anvendelse på varer, der udbydes via Den Blå Planets hjemmeside, med mindre andet fremgår af den pågældende hjemmeside, skriftligt er aftalt eller følger af ufravigelig lovgivning. Termen “varer” kan udover entrebilletter, årskort og gavekort også omfatte alle former for fysiske produkter og andre ydelser herunder serviceydelser, værdibeviser og lignende. Du skal være mindst 18 år for at handle hos Den Blå Planet. Ved bestilling af varer på Den Blå Planets hjemmeside bekræfter du, at du er 18 år eller derover. Du accepterer samtidig Den Blå Planets betingelser og politikker, herunder ophavsretlige vilkår og privatlivspolitik.

Bestilling og levering

Din bestilling sker online via Den Blå Planets hjemmeside. Bestilling kan ikke ske ved telefonisk henvendelse, med mindre dette fremgår direkte af den enkelte vare. Ved bestillingen angiver du navn, e-mail og kontooplysninger, som behandles efter Den Blå Planets privatlivspolitik. Ved bestilling og betaling modtager du pr. e-mail en ordrebekræftelse. Billetter, årskort og gavekort fremsendes elektronisk pr. e-mail – normalt indenfor 10 minutter. Den Blå Planet påtager sig ikke noget ansvar for fejl eller forsinkelser i levering, som skyldes tekniske problemer hos køber eller fejl i mailadresse oplyst af køber. Køber bærer selv ansvaret for eventuel misbrug af onlinebilletter.

Særligt vedr. entrébilletter, årskort og gavekort

Køb af entrébilletter, årskort og gavekort er i henhold til “lov om visse forbrugeraftaler §17” ikke omfattet af fortrydelsesretten. Den Blå Planet gør særligt opmærksom på, at køberen bærer risikoen for, at oplysninger om navn og e-mail er rigtige. Entrébilletten er gyldig ét år fra købsdatoen.Købte årskort skal senest et år fra købsdatoen ombyttes til et personligt adgangskort. Gavekort er gyldige i 3 år fra købsdatoen. Gavekort kan ikke ombyttes til kontanter, men gavekortet kan anvendes i Billetsalg, butikken og Spisestedet ØST. Som køber er det dit ansvar at tjekke, om de fremsendte entrébilletter, årskort eller gavekort er i overensstemmelse med det, som du har bestilt og betalt. Ved uoverensstemmelse skal du hurtigst muligt rette henvendelse til Den Blå Planet.

Andre varer

Som forbruger har du 14 dages fortrydelsesret i henhold til dansk lovgivning, når du handler på internettet.Fortrydelsesretten gælder fra modtagelsen. For at udnytte fortrydelsesretten skal købte varer returneres til Den Blå Planet inden for 14 dage. Entrébilletter, årskort og gavekort er i henhold til “lov om visse forbrugeraftaler §17” ikke omfattet af fortrydelsesretten.

Indløsning af entrébilletter og årskort (Blåt kort og VIP kort)

  • Ved køb af entrébillet kan du vælge enten at printe og medbringe billetten, eller du kan ved indgangen fremvise entrébilletten via en smartphone. Den Blå Planet påtager sig ikke ansvar for printfejl, og der tages forbehold for, at entrébilletten ikke fungerer på enkelte smartphones. Virker entrébilletten ikke, er det købers eget ansvar at rette henvendelse til ansatte hos Den Blå Planet. Er entrébilletten scannet korrekt ved indgangen til Den Blå Planet, kan den ikke benyttes igen.
  • Ved køb af årskort (Blåt kort og VIP kort) kan du vælge enten at printe og medbringe billetten, eller du kan fremvise billetten via en smartphone. Den Blå Planet påtager sig ikke ansvar for printfejl, og der tages forbehold for, at enkelte smartphones ikke kan bruges til at fremvise billetten. Købte årskort skal ombyttes til et personligt kort, senest ét år efter købet, og du skal ved første besøg kontakte Billetsalg for at få ombyttet billetten til dit personlige adgangskort.

Information om og fornyelse af årskort

Ved køb af årskort accepterer du, at Den Blå Planet retter elektronisk henvendelse til dig om udløbsdato, fornyelsesmuligheder m.m. forud for kortets udløb. Accepten omfatter også andre elektroniske henvendelser vedr. anvendelse af årskortet og andre former for serviceinformationer, der relaterer sig til årskortet.

Ansvarsbegrænsning og forbehold

Den Blå Planet forbeholder sig ret til at ændre nærværende betingelser til enhver tid. Ved ændringer, der kan påvirke dig væsentlig som tidligere køber, vil du modtage mail herom. De gældende betingelser vil altid være tilgængelig på Den Blå Planets hjemmeside. Der tages forbehold for eventuelle skrive- og/eller trykfejl på hjemmesiden

Betaling og sikkerhed

Betaling kan foretages med Dankort, VISA/Dankort, Visa, Visa Elektron, MasterCard, MasterCard Debit, Maestro, AmericanExpress, Diners/discover og JCB.

Kreditkorttransaktioner sker på en separat sikret server med fuld kryptering af alle kreditkortoplysninger. Den Blå Planet samarbejder med EPAY for at opretholde en sikker betalingsløsning. Denne løsning opfylder alle NETS krav for sikre betalingsløsninger. Dine kreditkortoplysninger vil ikke blive gjort tilgængelige for andre virksomheder, organisationer eller tredjemand.

Dansk debitkort Dansk kreditkort Udenlandsk debitkort Udenlandsk kreditkort
VISA 1.10% 1.30% 1.80% 2.00%
MasterCard 1.10% 3.10% 1.80% 2.00%
American Express – 1.25% 3.10% 3.10%
JCB – – 3.10% 3.10%
UnionPay – – 3.10% 3.10%
Diners/discover – 0,75% – 2,0%

Behandling af personoplysninger / privatlivspolitik

For at kunne genkende dine oplysninger ved dit næste besøg i vores webshop, placeres en ‘cookie’ på din computer. Denne ‘cookie’ bruges også til at følge din indkøbskurv og til statistiske formål. Personoplysninger behandles fortroligt af Den Blå Planet, og de oplyste data udleveres ikke til tredjemand.

Lovvalg og tvister

Køb gennem Den Blå Planet, der knytter sig til ovenstående vilkår, er underlagt dansk ret. Ved din brug af internetsiden anerkender du, at enhver tvist mellem dig og Den Blå Planet vedr. ovenstående vilkår, skal afgøres ved de danske domstole efter dansk ret.

Kontakt os

Eventuelle spørgsmål vedrørende din ordre kan sendes til e-mail: info@denblaaplanet.dk eller du kan ringe til os på telefon +45 44 22 22 44

Virksomhedsinformation:

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium

Jacob Fortlingsvej 1
2770 Kastrup

CVR nr. 64050028