Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:

Sild fotograferet med 4 forskellige lukketider

Sådan skabte sildeprutter diplomatisk krise

Nogle kalder det verdens skørreste forskning, men faktisk løste Magnus Wahlberg et stort sikkerhedspolitisk problem med hans undersøgelser af sild i 90'erne.

I 1981 stødte den sovjetisk ubåd U137 af model Whiskey på grund i den svenske skærgård. Hændelsen blev hurtigt omtalt som ’Whiskey on the Rocks’ og skabte et kæmpe påstyr. Et stort millionbeløb blev herefter spenderet på at aflytte yderligere uønsket ubådsaktivitet i svensk farvand.

År efter år viste rapporter, at der fortsat var, hvad det svenske forsvar kaldte for undervattensverksamhet, hvilket var meget bekymrende. Alene i 1984 blev der hele 22 gange påvist undervandsvirksomhed.

Efter et årti med vild ubådsjagt begyndte spørgsmål at trænge sig på: Var det nu ubåde forsvaret jagtede? Aflytninger viste tydeligt, at der var aktiviteter, men hvordan kunne det være, at det kneb med synlige ubådsobservationer. Og hvis synderen var Sovjetunionen, hvordan kunne ubådsaktiviteterne så fortsætte ufortrødent efter Østblokkens sammenbrud i 1989?

Dyr og lyd

I 90erne arbejdede biolog Magnus Wahlberg på en ny spændende teori, som skulle vise sig at hjælpe det svenske forsvar enormt. Senere i 2004 vandt han Harvard Universitys Ig Nobel Pris, som er en underholdende pedant til den rigtige Nobelpris.

Gør-det-selv-forsøg med sild

Magnus Wahlberg begyndte at lave forsøg med dyr i vand. Faktisk er forsøget ikke vanskeligere, end at du kan lave det derhjemme. En dag du alligevel køber friske sild hos fiskehandleren kan du tage silden op og forsigtigt klemme på fisken og der er god mulighed for at du kan høre en pruttende lyd, som kommer fra sildens svømmeblære, der er forbundet med analåbningen. Forsøget kan gentages, for der kan være meget gas i en lille sild.

Forstil dig så, hvordan det vil lyde, når flere millioner prutter i kor. Det larmer i hvert fald nok til, at det svenske forsvar i 10 år kan tro, at der er tale om sovjetisk ubådsaktivitet. Man mener, at sild bruger prutter både som en form for kommunikation indbyrdes, men højst sandsynligt også for at forvirre rovdyr. Forvirrede blev det svenske forsvar!

Danmarks vigtigste handelsvare

I middelalderen spillede silden samme rolle i international handel, som råolien gør i dag. Saltet sild fra Øresund var Danmarks vigtigste eksportvare, og på europæisk plan udgjorde silden intet mindre end den tredjestørste handelsvare, efter korn og klæde.

Københavns udvikling som handelsby har i høj grad været betinget af sildefangsten i Middelalderen. Men det er nok trods alt med en vis overdrivelse, at Saxo beskriver hvordan der i fangstsæsonen var så mange sild, at de kunne fanges med de bare hænder. Alligevel kan sildens betydning for danskerne næppe undervurderes, både økonomisk og ernæringsmæssigt. Silden har i tusind år, været en af danskernes vigtigste proteinkilder.

På trods af sildens vigtighed viser pruttehistorien, hvor lidt vi ved om livet i havet, og hvordan uvidenheden i sidste ende kan få sikkerhedspolitiske konsekvenser.

Slut, PRUT, finale.