Aldrig har der været så meget fokus på grønlandshajen som i dag. Og med rette.
Et stort dansk forskningsprojekt med støtte fra Den Blå Planet har afsløret, at den gådefulde grønlandshaj er det hvirveldyr i verden, der kan leve i længst tid.
Overskrifter om grønlandshajen
Efter at nyheden i dag kom på forsiden af det anderkendte magasin Science, er det gået vildt for sig med med mange danske og internationale overskrifter. Her er et udpluk:
- Berlingske: Gennembrud for danske forskere: Haj kan blive over 272 år gammel
- Politiken: Danske forskere afslører vild rekord: Grønlandshajen kan blive 400 år
- DR: Danske forskere: Grønlandshaj blev mellem 272 og 512 år gammel
- Videnskab.dk: Verdens ældste hvirveldyr: Grønlandshaj blev op mod 512 år gammel
- Science: Winner of the longest-lived vertebrate award goes to…
- National Geographic: 272-Year-Old Shark Is Longest-Lived Vertebrate on Earth
- New York Times: Meet the Greenland Shark. It Could Be the Longest-Living Vertebrate
Ny metode for aldersbestemmelse
Normalt så aldersbestemmer man benfisk som fx laks ved at undersøge dets øresten. I ørestenen kan man tælle antallet af vækstlag ligesom årringe på en træstamme. Denne metode kan dog ikke benyttes på grønlandshajen, da den ikke har øresten, så derfor skulle der på ægte Georg Gearløs-manér opfindes en ny metode til aldersbestemmelse.
Det lykkedes at opfinde en ny metode, hvor man blandt andet analyserer hajernes øjenlinser. Forskerne fandt så ud af at den ældste haj i deres undersøgelser sandsynligvis var 392 år gammel, men der er en stor usikkerhed på beregningerne, det vil sige, at den korrekte biologiske alder kan svinge fra 272 år til 512 år. Selv med 272 år vil forskernes mest forsigtige skøn være, at grønlandshajen er det ældste hvirveldyr i verden.
Koldt vand kan have positiv effekt for aldring af grønlandshajer
Grønlandshvaler kan i forhold til andres hvirveldyr også bliver gamle. Det er derfor fristende at tro, at det er det kolde vand, som gør, at dyrene kan blive gamle. En teori, som Julius Nielsen ikke vil afvise:
– Jeg kan sagtens forestille mig, at den lave temperatur har noget at sige. Vi har også eksemplet med molboøstersen, som jo er det ældste dyr, vi kender til. Den er fundet på Island, hvor vandet også er relativt koldt. Jeg tror dog ikke at temperaturen i vandet er hele forklaringen, for jeg kender også andre dyr, som lever i Grønland, fx polartorsken, som ikke bliver mere end cirka 10 år. Så hvad der præcis gør at grønlandshajen bliver så gammel, det er et spørgsmål som ligger foran os.
Grønlandshajen er kønsmoden i flere hundrede år
På baggrund af de nye resultater skønner forskerne, at grøndlandshajerne først bliver kønsmodne i en alder af cirka 156 år. Med så høj en alder tager det lang tid for en ny generation af grønlandshajer at komme til.
– Det er klart, at hvis man fjerne en kønsmoden grønlandshaj fra systemet, så går der 150 år før der kommer en ny grønlandshaj, der kan bidrage til fremtidige generationer. Men vores tal viser, at grønlandshajerne er kønsmodne i flere hundrede år, så den kan producere unger i mange år, siger Julius Nielsen.
– I forhold til naturbevaring, så ved vi ikke meget om, hvor mange grønlandshajer der er, og vi ved ikke, hvor truet de er. Vi ved dog, at der er områder i arktisk, hvor der er masser af grønlandshajer. Så vi kan ikke svare på om den er truet eller ikke truet, men det er klart, at vores resultater er det første skridt på vejen. Det næste skridt er så at finde ud af, hvor mange hunner og hanner der er, og hvor mange unger de får, siger Julius Nielsen.
Hvordan fanger en langsom haj en hurtig sæl?
Grønlandshajens alder har været det, som forsker i mange år har haft lyst til at finde svaret på, men der er stadig mange spørgsmål, som står ubesvaret.
– Der er mange uløste mysterier, som jeg finder ekstremt spændende. Fx er grønlandshajen utrolig langsom, men i nogle af de hajmaver jeg har kigget i, har jeg fundet hele sæler og hurtige fisk. Hvordan får den langsomme haj fat i den slags bytte?
Grønlandshajen passer ikke ind i det danske farvand
Grønlandshajen er ikke en vant gæst i de danske farevande, dog kan den strejfe forbi.
– Der er strandet nogle i Danmark, og jeg mener også, at man engang har fanget en. Men i Skagerak mellem Jylland og Norge, hvor der er dybt tror jeg godt, at der kunne være nogle. Så det kan ske, men generelt er det et dyr, som forbindes med koldt og dybt vand, som vi ikke har meget af i Danmark, siger Julius Nielsen.
Forskning med støtte fra Den Blå Planet
Den Blå Planet medfinansierer over en 3 årig periode Julius Nielsen Ph.D.-projekt og vi er stolte af at være tilknyttet dette vigtige forskningsarbejde. Vicedirektør med ansvar for videnskab og naturbevarelse Kai Frydendahl siger:
– Publiceringen i Science er et utvetydigt vidnesbyrd om den videnskabelige tyngde og vigtigheden af Julius’ arbejde. Grønlandshajen er en fascinerende og gådefuld skabning, og Julius og hans medforfattere har med dette studie løftet sløret for et af de helt store mysterier om hajen, og på Den Blå Planet er vi utroligt stolte af at være tilknyttet projektet.
