Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Van(d)vittig børnefødselsdag

Van(d)vittig børnefødselsdag

Dyrepasserdrømmen kan blive til virkelighed, når du og dine venner får lov at håndtere kryb og kravl samt forberede hajernes middagsmad.

Du kan godt begynde at glæde dig:

Først får du og dine venner besøg af Regnskovens krible krable vogn med seje dyr og har muligheden for at komme helt tæt på slanger, edderkopper og højthoppende græshopper. Du og dine venner får også lov til at forberede hajernes middagsmad og fordele godterne til glubske rovfisk og hajer i Den Blå Planets akvarier. I kommer til at opleve akvariets hemmelige fodergange på rundvisning i børnehøjde.

Download printvenlig PDF om Van(d)vittig børnefødselsdag på Den Blå Planet.

Tid og varighed

Arrangementet kan afholdes i nedenstående tidsrum:
Hverdage kl. 15.30-16.45
Weekender kl. 10.30-12.00

Efter aktiviteterne kan I på egen hånd frit udforske de fantastiske akvarier.

Forslag til børnefødselsdag i weekenden

Kl. 10.30-10.40
Ankomst og velkomst ved maskotterne Hik eller Plaske.

kl. 10.40-11.00
Besøg af Krible Krablevogn og en slange.

kl. 11.00-11.15
Forberedelse af foder til fiskene

kl. 11.15-11.45
Fodring af fisk i Regnskoven og Oceanet samt rundvisning
i børnehøjde.

Antal og pris

Max. 25 børn og max. 5 voksne
DKK 195 per barn, dog mindst DKK 1.950
Voksne almindelig entrépris eller årskort.

Kapacitet

Max. 25 børn

For yderligere information og booking

Email: booking@denblaaplanet.dk
Tlf.: 44 22 22 44