Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Skoletjenesten søger to timelønnede undervisere

Skoletjenesten søger to timelønnede undervisere

Skoletjenesten på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium søger to timelønnede undervisere (studiejob).

Den Blå Planet, Danmarks Akvarium søger to timeansatte medarbejdere til at bistå Skoletjenestens team af undervisere. Som timeansat underviser skal du, i samarbejde med kolleger, gennemføre undervisningsaktiviteter for grupper af børn og unge – lige fra børnehave til gymnasium samt udføre forefaldende opgaver. Vagter ligger i dagtimerne mandag til fredag.

Det er derfor afgørende, at du har
• Erfaringer med – eller stor lyst til – undervisningsarbejde
• Glæde ved at samarbejde med mange slags mennesker
• Lyst til at påtage dig nye udfordringer alene og sammen med kolleger
• Gåpåmod ved forskelligartede opgaver

Faglige kvalifikationer
• Du skal være indskrevet på en relevant videregående uddannelse og have mindst 2 års studier tilbage
• Du skal have interesse for akvatisk biologi

Ansøgning og kort CV sendes i én samlet pdf-fil til rmn@denblaaplanet.dk mærket ”Timeansat/Skoletjenesten”.

Ansøgningsfrist: onsdag d. 14. december 2016 kl. 12.00

Samtaler vil finde sted mandag d. 19. december 2016

Ansættelse hurtigst muligt.
For at sikre en hurtig og succesfuld opstart er fleksibilitet i oplæringsperioden at foretrække.

Den Blå Planet i Kastrup Havn åbnede for publikum den 21. marts 2013. Vi arbejder ud fra en vidtrækkende fundats om undervisning, formidling og naturbevarelse samt med en ambitiøs målsætning om at være blandt de mest besøgte attraktioner i Danmark. Internt arbejder vi positivt på at have begejstrede medarbejdere, da vi tror på, det er et mål i sig selv, og fordi engagerede medarbejdere naturligt vil fremelske begejstrede gæster.

Den Blå Planet indtager pladsen som Nordeuropas største akvarium, og ligger med udsigt over Øresund, tæt på Københavns Lufthavn, Øresundsbroen, Metroen og Amager Strandpark.

Vores mission er at få børn og voksnes hjerter til at banke for vandets forunderlige liv.

Læs mere på www.denblaaplanet.dk og www.skoletjenesten.dk.