Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Manta-møde på revet

Manta-møde på revet

mantaen

På dagens dyk var vi heldige at opleve en mantarokke glide majestætisk gennem vandet og søge føde ved revet. Vi indfangede den naturligvis med det samme… men kun med vores kamera.

Mantarokken kaldes også for djævlerokken. Navnet skyldes dens to finner siddende foran munden, der fra overfladen ligner djævlens to horn. De hjælper til at  at lede vandstrømmen ind igennem munden.

Rokker = Penge

Området omkring Kri-øen, hvor ekspeditionen har base, er tidligere i år udnævnt til beskyttelsesområde for hajer og mantaer, og dyrene må slet ikke fanges.

 ”Levende rokker er meget mere værdifulde end den engangsindtægt en død rokke kan indbringe.” Direktør for Indonesiens Naturbevarelse, Rizal Algamar

Baggrunden er tragisk og global. Kommercielt fiskeri gør indhug i bestandene af hajer og rokker, som generelt set er i tilbagegang over det meste af kloden. Men lige her gør man det heldigvis anderledes.

Omkring Kri-øen, der har nogle af verdens mest fantastiske koralrev, spiller dykkerturisme en vigtig rolle, og det er hajernes og mantaernes store held. Der er nemlig oplevelser i disse arter – og oplevelser er penge værd.

Som direktøren for Indonesiens Naturbevarelse, Rizal Algamar, siger: ”Levende rokker er meget mere værdifulde end den engangsindtægt, en død rokke kan indbringe.”

Fotos af mantaer bidrager til forskning

Et spændende forskningsprojekt bygger oven på dykkerturismen og begejstringen for at møde disse fascinerende dyr tæt på.

Mantaerne i området omkring Kri er nemlig genstand for et forskningsprojekt under ‘Manta Trust’, der opbygger et fotoidentifikationskatalog. Billeder af de enkelte mantaer benyttes til at skabe overblik over hvilke og hvor mange individer, der lever i området. Det er en veltestet metode, man har brugt over for andre arter både på land og i havet – og ofte med rigtig gode resultater.

Læs også: “Havslange – havslange – havslange”

Billederne har allerede afsløret, at der blandt områdets mantaer er mange drægtige hunner. En meget vigtig information, når man arbejder på at bevare en dyreart, der starter med at formere sig som relativt gammel og føder få unger ad gangen.

Havslangeekspeditionen vil naturligvis tage fotos af alle de mantaer, vi støder på, og aflevere dem pænt til projektet med så mange data om dyrene, vi overhovedet kan give.

De bedste hilsner fra Lars og Peter.

 

Hvem er med på ekspeditionen?

Ekspeditionsleder, lektor og dr. scient. Anders Hay-Schmidt (Institut for Neurovidenskab og Farmakologi, Københavns Universitet), Havslangeekspert, lektor og ph.d. Arne Redsted Rasmussen (Design og Konservering, Det Kongelige Danske Kunstakademis Skoler for Arkitektur), Fiskeekspert, lektor og ph.d. Peter Rask Møller (Statens Naturhistoriske Museum, Københavns Universitet) Forskningschef og ph.d. Peter Gravlund (Den Blå Planet), Kurator Lars Skou Olsen (Den Blå Planet), Lektor Erik Frausing (Frederiksberg Gymnasium), Dykkerleder Henrik Agner (Søværnet). Derudover deltager to indonesiske og en australsk forsker. Ekspeditionen er støttet af Carlsberg Fondet, Lundbeck Fonden, Bodil Pedersen Fonden og Brødrene Hartmanns Fond.