Havområde på størrelse med Indien er nu beskyttet

Trailer: Mission Blue. Den Emmy-vindende film er et portræt og en hyldest af havforkæmper Sylvia Earle

Havområde på størrelse med Indien er nu beskyttet

Vidste du, at i de seneste 18 måneder er mere end 3.880.000 km2 af havet blevet fuldt beskyttet? Det svarer til et areal på størrelse med Indien. Hermed står havet for 62% af de fuldt beskyttede områder på jorden. Resultatets er mange menneskers og institutioners fortjeneste. Her fremhæves én: Sylvia Earle

Mød en havforkæmper

Dr. Sylvia Earle er én af de største havforkæmper verden har set. Hun er 80 år, har næsten brugt et helt år af sit liv i havet, har ført mere end 50 undersøiske ekspeditioner og endelig er hun utrættelig fortaler for vores oceaner og de væsner, der bor i dem.

Sylvia Earle kender havet fra før mennesket for alvor beskadiget det via overfiskeri og forurening. Derfor bruger hun alt sin energi på at undersøge havet og formidle, hvad hun ser.

Hope Spots

I 1872 oprettet USA verdens første nationalpark, Yellowstone National Park. En genial måde at beskytte sårbar og særlig natur på. Nationalparkidéen har inspireret Sylvia Earle, der nu kæmper for beskyttede områder i havet. Hun kalder områderne for Hope Spots.

Hendes, og mange andres, store arbejde for at beskytte havområder bærer frugt. På Cocoøerne er det lykkes at overtale regeringen til at beskytte hammerhajer.  Mange eksempler kunne nævnes, hvor andre steder på jorden, fx i Middelhavet, er de seneste 18 måneder lovet beskyttelse.

I seværdig TED-talk fortæller Sylvia Earle bl.a. om, hvordan vi kan beskytte oceanerne.

Netop nu forsøger Sylvia Earle at minde verdens ledere om til COP21, at der ikke er nogen klimaløsning uden et sund ocean.

Læs mere om hendes arbejde her (ekstern link).

Filmanbefaling: Mission Blue

Hvis du er interesseret i at vide mere om Sylvia Earle og godt kunne tænke dig at se i praksis, hvordan man bliver en person, der brænder for en sag, så kan Netflix-dokumentaren Mission Blue anbefales (IMDB 8,0). Filmen vandt en Emmy i september og kan nu ses på Netflix. Se trailer øverst.