Fantastisk nyt koralrev fundet i Australien

Fantastisk nyt koralrev fundet i Australien

Nogle mener revet kan måle sig med Great Barrier Reef, men måske "man lige skal spise brød til" med sådan en sammenligning.

Forskere og havglade folk i Parks Victoria kan ikke få armene ned af begejstring, efter at en $120.000 robot har fundet et stort fantastisk rev i Wilsons Promontory Marine National Park.

I følge Steffan Howe, som er ledende havbiolog ved Parks Victoria, er fundet spektakulært. Revets mange arter, farver og sammensætning ligner noget, som ikke er set tidligere.

De smukke robotoptagelser at taget på dybt vand, ja helt ned til 95 meter, hvor der ikke er meget sollys tilbage. Når robotten lyser revene op ses smukke farver.

Der kan skrives tykke bøger, om alt det vi ikke ved om havet

Fundet vidner endnu engang om, at der er så meget liv i havet, vi endnu ikke kender til. Om revet så er lige så fantastisk som Great Barrier Reef, som opdagelsesrejsende James Cook stødte på grund på i 1770, og hvor man siden har erfaret, at revet er verdens største koralrev bestående af 2500 enkelte rev, ja det er nok at tage munden for fuld. Bedøm selv ud fra videoen.