Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
En historie om frygt for hajer

En historie om frygt for hajer

Der er ingen tvivl om, at frygten for hajer er en ægte og til tider alvorlig lidelse. Men er vores frygt for hajer rationel?

Når man tænker på, hvor lidt tid mennesker tilbringer i havet og de få hajangreb, der sker årligt, skal svaret på, hvorfor der er udbredt hajfrygt, nok findes hos medier og kulturinstitutioner. Få overskrifter sælger flere aviser end “Mand spist af haj”. Nyheder om flerdobbelt mord, bilulykker og andre skrækkelige hændelser, henvises hurtigt til side 3 i kølvandet på et hajangreb.

Læs også: Rekord i hajangreb

Galeofobi – frygt for hajer

Galeofobi beskriver en overdreven frygt for hajer. Udtrykket galeofobi stammer fra det græske ord galeos (haj) og phobos (frygt). Mange mennesker lider af en mild frygt for hajer, men for nogen er det en sygdom, som kræver behandling.

Tilfælde af galeofobi er steget dramatisk i løbet af de sidste par årtier, men det er langt fra noget nyt. Hajer har indgået i næsten alle kystcivilisationers kulturer i en eller anden form. Arkæologer i Italien har fundet afbildninger på lertøj af hajangreb så langt tilbage som 725 f. Kr. Den græske historiker Herodotus er berømt for at have skildret et “havmonster”, som angreb søfolk i 492 f. Kr. I mange kulturer blev hajen set op til som en gud, men de europæiske opdagelsesrejsende, som koloniserede verden, fordrev hurtigt denne tro.

Watson og hajen

Det engelske ord for haj – shark, stammer sandsynligvis fra det tyske ord schurk, som betyder skurk eller slyngel, hvilket antyder, at disse dyr altid er blevet frygtet som monstre.

Watson og hajen Foto: Watson and the Shark. Wiki Commons.

I 1778 præsenterede den amerikanske maler John Singleton Copley sit maleri “Watson og hajen” på Londons Royal Academy. Maleriet viser en nøgen ung mand, som rækker ud efter hjælp, mens en enorm haj nærmer sig gennem bølgerne. Billeder som disse underbygger vores fortsatte frygt for hajer.

Dødens gab – Jaws

Dødens gab, jaws

Intet kunne have forberedt hajen på effekten af Steven Spielbergs “Dødens gab” (Jaws). Dr. Robert Hueter (direktør for Motes hajforskningscenter) udtalte, at “bogen var effektiv, men filmen underbyggede en dybt forankret frygt, fordi den visualiserede, hvordan det må være at blive angrebet af en haj”.
Filmen fra 1975, som slog alle rekorder, var baseret på Peter Benchleys bog af samme navn, som igen var baseret på hajangreb på kysten ved New Jersey i 1916. Filmen indtjente næsten 1 milliard kroner alene i USA. Det er uden sidestykke den værste omtale hajer nogensinde har fået. En fiktiv historie havde gjort hajer til menneskehedens fjende nummer et og medført til en global stigning i turneringer, hvor man dræber hajer, samt fritids skeri efter hajer.

Golden Days Festival om 70’erne fejres på Den Blå Planet med debat og visning af Steven Spielbergs legendariske skrækfilm Dødens gab. Ved at se filmen får du indtryk af, hvad der har skabt massiv hajfrygt i årtier. Læs mere.