Dræbergoplen er havets blinkende diskotek

Dræbergoplen er havets blinkende diskotek

Goplen er smuk, men har været en katastrofe i Sortehavet. De seneste 10 år har den også boet i Danmark.

På trods af mørket i havdybet, så lyser og blinker den amerikanske ribbegople i regnbuens farver som et lydløst diskotek. Et fantastisk syn.

Dræbergoplen er en effektiv jæger

Den amerikanske ribbegople bliver i daglig tale kaldt for dræbergoplen. Umiddelbart virker ordet ‘dræber’ som et voldsomt ord for et 5-10 centimeter stort geléagtigt dyr. Men faktisk er den en effektiv lille jæger, som går efter fiskeyngel, fiskeæg og dyreplankton. Desværre er den så effektiv, at den er en trussel for fisk og dermed også fiskeriet.

Dræbergoplen er uønsket i Danmark

På trods af at goplen pryder de danske farevande med dets blinkende lys, så er de ikke ønsket i Danmark.

Dræbergoplen kommer oprindeligt fra Amerika, men i 1980’erne kom den med ballastvand fra skibe til Europa.

I Sortehavet var der 1980’erne sammenfald mellem et uhørt højt antal dræbergopler og en drastisk reduktion af dyreplankton. Det sidste førte til en katastrofe for Sortehavets fiskeri af især ansjoser og brisling. Ribbegoplen havde ædt både fiskenes føde og desuden påvirket bestandene direkte ved at æde fiskenes æg og larver. Det er dette scenarium som frygtes i Danmark også.

Få kan blive til mange

Ribbegopler er hermafroditter og de kan muligvis selvbefrugte. Hvis den lever under de rette betingelser i havet har den en stor reproduktionsevne. Allerede 14 dage efter klækning kan goplen begynde at producere æg. Den kan på blot 10 dage producere op til 12.000 æg.