»Det havde jeg ikke forventet«

»Det havde jeg ikke forventet«

34A65471

Helle Becker fra Skibby skriver sig ind i Den Blå Planets historie.

Til stående klapsalver og jubel hæver Helle Becker sin billet over hovedet.

Datoen er 22. marts, klokken er 10.01 og for tre sekunder siden blev 42-årge Helle Becker den første officielle gæst på Den Blå Planet, Danmarks Akvarium.

»Jeg tænkte ’wauw’. Det var sjovt. Fantastisk«, fortæller Helle Becker om den uventede åbningsscene i den runde foyer.

»Det havde jeg ikke forventet«.

Flot i forhold til det gamle

To timer tidligere kørte Helle Becker fra Skibby i Nordsjælland mod Den Blå Planet på Amager sammen med sin mand Frank og sønnen Emil.

Efter en times ventetid foran akvariet gik dørene op kl. 10.00,  og resten er historie. Eller det bliver det i hvert fald.

SE OGSÅ: Historie

Nu er den lille familie igen samlet i foyeren ved indgangen efter et par timers besøg i akvariet.

»Det vi har nået at se, ser fantastisk ud. Det er flot og meget pænt i forhold til det gamle«, siger Helle Becker med reference til Danmarks Akvarium i Charlottenlund, der lukkede i november 2012 for at gøre klar til åbningen af Den Blå Planet 22. marts 2013.

Den Blå Planet har åbent mandag kl. 10.00 til 21.00 og tirsdag til søndag fra kl. 10.00 til 18.00.