COP21: Hvilke konsekvenser har klimaforandringer for havene?

COP21: Hvilke konsekvenser har klimaforandringer for havene?

40.000 diplomater, eksperter og toppolitikere mødes nu i Paris i til FN-klimatopmøde COP21. Formål: Løse verdens største problem*.

Hvad er formålet med COP21?

Ban ki-moon Den Blå PlanetFormålet er at løse, hvad nogle betegner som verdens største problem: Den globale opvarmning.

– Aldrig har konsekvenserne for et internationalt møde været så store, fordi det handler om plantens fremtid, selve livets fremtid, Frankrigs præsident Hollande

FN’s klimapanel seneste klimarapport, som blev offentliggjort i København i 2014 (og hvor FNs generalsekretær Ban Ki-Moon og hustru i samme ombæring besøgte Den Blå Planet) taler sit tydelige sprog om, at klimaforandringer ændrer verden. Året var det varmest nogensinde. I havene stiger temperaturen ekstra hurtigt.

Hvad er målet med COP21?

Mange håber, at klimatopmødet ender med en ny klimaaftale, der ville præcisere de enkelte landes CO2-forpligtelser, så den globale opvarmning ikke stiger til mere end 2 grader i år 2100 ift. det førindustrielle niveau. Enhver opvarmning ud over dette kan igangsætte potentielt ustoppelige klimapåvirkninger lige fra smeltende iskapper til ekstreme og dødbringende hedebølger, for ikke at tale om massedød i verdenshavene.

COP21 i tal

12

Dages konference

40.000

Antal diplomater, eksperter og verdensledere der mødes i Paris

2 grader

Celsius, det globale mål i forhold til det førindustrielle niveau

2015

Året, der forventes at være det varmeste nogensinde

100

Procentvis stigningen i Airbnb-reservationer i Seine-Saint-Denis i Paris

Hvad er på spil?

For nogle lande er 2 grader-målet mere end et abstrakt tal. Små ø-nationer som Marshalløerne afventer topmødets resultater. Et godt resultat kan sikre deres overlevelse fra stigende vandstand.

Der er en grund til at dette møde kaldes COP21. Siden 1992 har der været 20 klimaforhandlinger, og netop nu er der særlig optimisme inden de afgørende forhandlingsrunder.

Optimismen skyldes bl.a., at efter et skuffende topmøde i København i 2009, er der blevet lavet store aftaler mellem USA og Kina til at minimere udledningen af CO2 og i stedet satse på mere vedvarende energi. Kina og USA er de to lande, som klart udleder mest CO2 i verden.

Der er også kommet en større erkendelse af, at vi er ved at løbe tør for tid til at bremse den globale opvarmning. Opvarmningen er i gang, og det går hurtigt.

Hvilken konsekvens har klimaforandringer for havene?

Havet regulerer vores klima og påvirker vejret ift. nedbør, tørke og oversvømmelser. Verdenshavene absorbere enorme mængder af CO2, hvilket bidrager til at afbøde noget af den menneskeskabte globale opvarmning.
Klimaforandringerne påvirker allerede verdenshavene og økosystemerne. Ved at absorbere CO2, er havet bliver mere surt, og det sker hurtigere end i nogen anden periode i de sidste 65 millioner år. Opvarmning og forsuringen er to ud af mange udfordringer for havene, der i forvejen kæmper mod pres fra overfiskning og forurening. Den øget surhedsgrad af havet reducerer ​​koralrevs evne til at genetablere sig efter forstyrrelser fra blegning, cykloner og angreb fra tornekroner (Høegh-Guldberg et al., 2015 ).

Hvis de nuværende temperaturstigninger fortsætter, vil havet blive for varmt for mange koralrev i 2050 og det vil betyde en væsentlig forstyrrelse af mindst 25 procent af biodiversiteten i havet (WWF Living Blue Planet Report).

161 lande har allerede lovet at nedskære, er det nok?

161 lande har allerede løftet sløret for, hvor meget de kan bidrage. En række undersøgelser viser dog, at når landes klimaløfter sættes sammen, så er det ikke nok til at nå 2 graders målet. Nærmere 2,7 – 3,7 grader.

Det virker usandsynligt, at landene på nuværende tidspunkt vil forpligte sig på at udlede mindre CO2, end hvad de har lovet. Håbet ift. at nå 2 graders-målet ligger måske i, at USA m.fl. ligger op til, at der regelmæssigt skal laves nye klimaaftaler, så landene om 5 år måske kan lave en mere ambitiøs klimaaftale.

Hvad kan jeg gøre?

Havforkæmperen Dr. Sylvia Earle, som deltager i klimatopmødet, har et forslag:

– Brug dit eget særlige talent for at hjælpe havet. Se i spejlet, overvej dine talenter og tænk over, hvordan du kan bruge dem til at gøre en forskel. Nogle har kunstneriske færdigheder, andre er god til tal og nogle til ord. Det centrale er at gøre noget.

* Klimaforandringer er jordens største trussel, Præsident Obama, http://www.cnsnews.com/blog/terence-p-jeffrey/obama-climate-change-greatest-threat