Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
Af Sargasso er du kommet - til Sargasso skal du blive

Af Sargasso er du kommet - til Sargasso skal du blive

Ikke uden grund har ål sit eget kapitel i Caspar Hendersons fascinerende bog om dyrenes forunderligheder, The Book of Barely Imagined Beings. Den europæiske ål er nemlig et yderst diskret væsen, der synes at våge nidkært over sine hemmeligheder.

Hvert åleliv favner en hel serie af skift i udseende, opholdssted og levevis. Fra havets strømførte, glasklare bladlarver, over kysternes spøgelsesagtige glasål, til de danske fjorde og åers voksne gulål og sidst den rejseklare blankål – med skinnende bug, slankere hoved og udspilede, dybhavsparate øjne. Vi kender stadierne i hovedtræk, men vi ved stadig kun meget lidt om ålens episke forvandlingsrejse.

En omvendt laks

Eventyret om Den grimme ælling minder os om naturens lunefulde skift – at selv en grim ælling, kan blive en smuk svane, når den vokser til. Men ålen overgår disse lektioner i foranderlighed. For mange mennesker er ålen først rigtig spændende, når den er stegt eller røget, på en tallerken og med snaps til, men ålen er ekstrem hinsides enhver fantasi.

Ordet ”katadrom” betyder at leve i ferskvand, men søge havet for at gyde. Det omvendte af, hvad laksene gør, når de fra havet finder op i floder og elve med utrolig præcision. En månemørk oktobernat slår det klik for den danske ål: Den sætter ud på 6.000 kilometers vandring. Der er langt fra Silkeborg til Sargasso.

DSC_0009-3

Sultekunstnerens smag for gelata

I laboratoriet diskuterer vi ordet ”gelata”. Professor Russ Hopcroft fra University of Alaska bruger det flittigt om den buddingeagtige geleplankton, som ålelarverne virker særligt glade for. Den italienske goplespecialist Priscilla Licandro finder det grinagtigt, for på italiensk betyder ”gelato” som bekendt ”is”.

Læs også: Dengang Danmark slog Italien 

 

For mig giver det umiddelbart glimrende mening. Efter 6.000 km fortjener man da noget lækkert. Men gelataen er slet ikke interessant for de voksne ål, der kommer for at gyde. Gelataen spises kun af de små og ekstremt kræsne ålelarver. Selv afstår blankålen helt fra at spise, mens den kønsmodnes på rejsen. Fokus flyttes fra føde til formering, og fedtdepoterne holder den gående – i årevis om nødvendigt.

Et åleglat problem

Der findes over 350 forskellige arter af ål i verden, men kun 15, der lever i ferskvand. Den europæiske ål er i Danmark fast inventar – i søen og mosen såvel som til påskegildet. Sådan skulle det gerne fortsætte. Men arten er stærkt truet.

I dambrug og laboratorier gør forskere og opdrættere fælles front for at skabe bæredygtig avl af ål. Men larverne overlever kun ca. 24 dage, så slipper den medfødte blommesæk op og der er endnu ikke kommet noget på menuen uden for Sargassohavet, der kan tilfredsstille en sulten lille ålelarve.

Der er altså akut brug for at vide, hvad det er, Sargassohavet gemmer, som er så lækkert for ålelarverne. I lasten har vi nu ålelarverne, hvis maveindhold kan rumme svaret og måske er de fulde af gelata?

Dansk Center for Havforskning og Carlsbergfondet har financieret ekspeditionen, der kan følges på Facebook og via DTU Aquas ekspeditionssite.

Daniel Flendt Dreesen er cand. mag. i Fransk og Filosofi. Til daglig arbejder han som teamleder for fortællerne, Den Blå Planets formidlingsafdeling.

Daniel Flendt Dressen
Fortæller