Spring menu over og gå til indholdVend tilbage til forsidenGå til vores guide for tilgængelighed
Næste indlæg: Forrige indlæg:
10 spørgsmål til ekspert i grønlandshajer

10 spørgsmål til ekspert i grønlandshajer

Biolog Julius Nielsen har i samarbejde med Den Blå Planet og en lang rækker forsknings-institutter sat sig for at afsløre nogle af den gådefulde grønlandshajs hemmeligheder på en ekspedition til Grønland. Den Blå Planet har stillet ham 10 spørgsmål:

1. Grønlandshajen virker ikke så hurtig som andre hajer – er den mon doven?

Grønlandshajens videnskabelige navn er Somniosus microcephalus, der på dansk kan oversættes til ’søvnige lillehjerne’. Dette navn skyldes at grønlandshajen virker doven, sløv og ligeglad når den bliver fanget.

2. …så den er altså doven?
Tjaa. Helt dum og langsom kan den ikke være, for den er i stand til at fange hurtigsvømmende fisk og sæler.

3. Hvor lever grønlandshajen?
Grønlandshajen er udbredt i store dele af det nordlige Atlanterhav, men lever hovedsageligt i arktisk farvand på dybder mellem 100 og 1000 meters.

4. Hvor stor kan en grønlandshaj blive?
Cirka 6 meter – så grønlandshajen er blandt de største kødædende hajer i verden.

DSC_6295-1

Nu til forskningen om grønlandshajer

5. Hvad ved vi (ikke) om grønlandshajen?
Den biologiske viden om denne dybhavskæmpe er begrænset. Fx ved vi ikke:

  • hvor grønlandshajer føder deres unger
  • hvor grønlandshajer opholder sig på forskellige tidspunkter af året
  • hvor stor bestanden af grønlandshajer er
  • hvor gamle grønlandshajer kan blive

6. Hvad er formålet med ekspeditionen?
Hovedformålet med denne ekspeditionen er at undersøge hajernes bevægelsesmønstre i Diskobugten i Vestgrønland. Ekspeditionsleder John F. Steffensen fra Marinbiologisk Laboratorium (Københavns Universitet) har tidligere mærket hajer i dette område og fandt ud af, at hajerne på få måneder bevæger sig næsten 1000 km.

I andre områder af Grønland bliver hajerne i samme område over længere tidsperioder. Vi er specielt interesseret i at finde ud af, om hajerne bevæger sig i flokke og hvor disse flokke bevæger sig hen, når de ikke er i Diskobugten.

7. Hvorfor bevæger hajerne sig over store afstande?
Den mest åbenlyse forklaring på at en stor haj flytter sig, er enten at de skal finde en mage eller et byttedyr. I Diskobugten er de fleste hajer ikke kønsmodne og deres bevægelser må derfor hovedsageligt være knyttet til deres fødesøgning. Det overraskende er dog, at der i Diskobugten er store mængder af både rejer, hellefisk og torsk. Grønlandshajerne har derfor umiddelbart ingen oplagt grund til at forlade området.

Muligvis er der forskellige bestande af grønlandshajer (populationer/familier) i Grønland, hvor nogle er tilpasset til bestemte områder, mens andre er tilpasset til at bevæge sig over større afstand i deres jagt på føde. Dette undersøger vi ved hjælp af DNA-analyse. DNA er den ”bageopskrift”, som bestemmer om en organisme udvikler sig til en løve eller en grønlandshaj. DNA-prøver kan også vise eventuelle forskelle, der måtte være mellem populationer af grønlandshajer i Grønlands farvand.  

8. Er det let at undersøge, hvordan en grønlandshajer ‘vandrer’?
Når det kommer til grønlandshajer er undersøgelser af vandringsmønstre svært, eftersom satellitmærker ikke kan sende til en satelit så længe mærket er under vand.

DSC_5122-1

9. Hvad gør man så for at få GPS-position?
Vi sørger for, at satellitmærket kan udløses fra hajen og flyde til overfladen, hvorefter en satellitforbindelse etableres og sender data.

10. Hvilken data giver satellitmærket?
Fra mærket får vi information om, hvor det er (GPS-position), hvilken dybde det det har været på mens det har siddet på hajen, og hvad vandtemperaturen har været i de vandmasser hajen har svømmet.

Læs også: Grønlandsekspedition: Jagten efter verdens ældste haj